Resultater fundet
Resultater fundet

icon-mobile-1icon-mobile-2icon-mobile-3

Tjek håndværk og sund mad

ansaette-en-elev-header

Læreprocessen

Når et praktiksted indgår en uddannelsesaftale med en elev, har praktikstedet påtaget sig et ansvar for oplæring i forhold til de mål, der er beskrevet i bekendtgørelsen og uddybet i den tilhørende uddannelsesordning.

Læring i praktiksituationen

Det danske vekseluddannelsessystem er baseret på forståelsen for, at der foregår oplæring i forbindelse med den daglige praksis på praktikstedet, og at elevens uddannelse på praktikstedet er naturligt knyttet til de daglige arbejdsopgaver. I oplæringen skelnes mellem elevens opgaver på praktikstedet i almindelighed (praksis) og de opgaver, som eleven og den uddannelsesansvarlige bliver enige om, er relevante for bestemte mål i uddannelsen (praktik). Eleven må gerne deltage i de "almindelige" praksisopgaver i et omfang, der ikke går ud over opfyldelsen af praktikmålene.

For at sikre, at eleven når at erhverve sig de nødvendige kompetencer under praktikken, bør praktikstedet være opmærksom på følgende fokuspunkter:

  • Praktikstedet bør udpege en person som uddannelsesansvarlig og fast kontaktperson for eleven.
  • Praktikstedet bør gennemgå bekendtgørelse og uddannelsesordning for ernæringsassistentuddannelsen og indarbejde de angivne kompetencemål i en oplæringsturnus hen over uddannelsesperioden, sådan at eleven får tildelt de opgaver, der sikrer det maksimale oplæringsmæssige udbytte.
  • Praktikstedet anbefales at samarbejde løbende med erhvervsskolen om at få justeret og koordineret indsatsen. Dette gør sig gældende, hvad enten det drejer sig om at understøtte elevens stærke sider for yderligere kvalifikationer, såvel som at fokusere på manglende kvalifikationer.
  • Ernæringsassistentbogen er en uddannelsesbog, som bør være tilgængelig for både eleven og praktikstedet fra første dag.
  • Evalueringer af uddannelsesforløbet bør løbende og periodisk foretages i dialog mellem den uddannelsesansvarlige og eleven. Evalueringerne bør foretages uanset, om eleven normalt arbejder selvstændigt med de stillede opgaver eller altid indgår i samarbejde med fagligt kompetente personer i køkkenet.

FUE - Sekretariat

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen