Resultater fundet
Resultater fundet

icon-mobile-1icon-mobile-2icon-mobile-3

Tjek håndværk og sund mad

lokale-udd

Lokal undervisningsplan (LUP)

En af de vigtigste opgaver for det lokale uddannelsesudvalg er samarbejdet med uddannelsesinstitutionen om den lokale undervisningsplan (LUP). LUU har stor indflydelse på den lokale undervisningsplan, som giver opskriften på, hvordan uddannelsen bliver gennemført på den lokale skole.

Medlemmerne af LUU har på den måde stor indflydelse på, at uddannelsen kommer til at kunne opfylde lokale uddannelsesbehov. Det foregår ved, at uddannelsesinstitutionen udarbejder lokale planer for både grundforløb og hovedforløb og forelægger det for LUU, der også kan komme med forslag til planerne. Uddannelsesinstitutionen og LUU er forpligtiget til at forny og revidere den lokale undervisningsplan.

Indhold i LUP

Ifølge hovedbekendtgørelsen skal den lokale undervisningsplan indeholde beskrivelse af:

  • Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.
  • De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer.
  • Indholdet i de læringsaktiviteter, som uddannelsesinstitutionen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.
  • Uddannelsesinstitutionens tilbud om valgfag og uddannelsesspecifikke valgfri fag, herunder påbygning samt retningslinier for uddannelsesinstitutionens vejledning i forbindelse hermed.
  • Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde
  • Uddannelsesinstitutionens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår.
  • Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil.
  • Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik.
  • Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan.

LUU har også mulighed for at øve indflydelse på den lokale undervisningsplan for eux og talentsporet på ernæringsassistentuddannelsen.

Eux

Talentspor

Kontakt os

Kontakt FUE på mail fue@sevu.dk eller
på tlf. 38178299.

Vidste du at?

ERNÆRINGSASSISTENBOGEN bruges af praktikstedets og eleven i praktikforløbet. Bogen indeholder informaion og øvelser, som bidrager til et optimalt uddannelsesforbløb.

Læs mere