Resultater fundet
Resultater fundet

icon-mobile-1icon-mobile-2icon-mobile-3

Tjek håndværk og sund mad

ernaering-header2

EUV - ernæringsassistent

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er rettet mod elever på 25 år og derover. Det er et målrettet uddannelsesforløb, hvor man opnår kompetence på erhvervsuddannelsesniveau.

Det konkrete uddannelsesforløb for den enkelte afhænger af, hvad eleven har med i bagagen fra tidligere arbejde og uddannelse.

3 euv-uddannelsesforløb

Der er 3 måder til at afklare, om man skal på et euv-uddannelsesforløb. Som udgangspunkt skal man være fyldt 25 år.

1. To års relevant erhvervserfaring - Man følger et voksent euv-standardiseret forløb (10% / 3 ugers afkortning af skoleforløbet), men har ingen praktik 

2. Mindre end to års relevant erhvervserfaring - Man følger et voksent euv-standardforløb (10% / 3 ugers afkortning af skoleforløbet) med meritafkortning for eventuelle fag og praktik.

3. Ingen relevant erhvervserfaring - Man følger et standard erhvervsuddannelsesforløb, som for unge under 25 år.

I bekendtgørelsen for ernæringsassistentuddannelsen kan du i bilag 1 se en oversigt over meritafkortningen, du som minimum skal have. Du kan ligeledes se de fastlagte kriterier, der definerer 2 års relevant praktik.

Realkompetencevurdering

Som supplement til euv-meritten skal den voksne elev have en realkompetencevurdering (RKV). Denne vurdering består af en generel vurdering og en individuel vurdering. Den bygger blandt andet på, hvilken erhvervserfaring og forudgående uddannelse der i øvrigt skal godskrives i erhvervsuddannelsen. Det kan være uddannelse og erhvervserfaring, der ikke fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen og kompetencer, der er tilegnet på andre måder. Den individuelle vurdering afgør, om elevens uddannelsesforløb kan afkortes yderligere.

RKV for voksne

Det er muligt for voksenelever at få foretaget en realkompetencevurdering (RKV), inden der indgås en uddannelsesaftale. Siden EUD-reformen i 2015 trådte i kraft, har uddannelsesforløbet for voksenelevers vedkommende skullet starte med en RKV. Med ændring i reglerne kan RKV udbydes som enkeltfag af ½ til 10 dages varighed. Det er således blevet muligt at få foretaget en realkompetencevurdering inden man søger optagelse på en erhvervsuddannelse for voksne (EUV), eller inden man indgår en uddannelsesaftale. På den måde kan både elev og praktiksted have et overblik over uddannelsens længde m.m. når uddannelsesaftalen indgås. Det betyder ligeledes, at realkompetencevurderingen ikke længere tæller som et uddannelsesforsøg. Eleven bliver fritaget for deltagerbetaling og vil være berettiget til godtgørelse i forbindelse med realkompetencevurderingen. De kompetencevurderinger, der bliver foretaget forud for optagelse på en erhvervsuddannelse for voksne (EUV), er bindende, og der kan ikke foretages en ny vurdering, når eleven optages på selve uddannelsen.

Du kan kontakte en skole for at få mere at vide om, hvordan din realkompetencevurdering udføres.

Ministeriets pjece om EUV, marts 2018

Beskæftigelsesministeriets Vejledning til voksenlærlingeordning

 

Kontakt os

Kontakt FUE på mail fue@sevu.dk eller
på tlf. 38178299.

Vidste du at?

FAKTA - ARK

Er målrettet, kortfattet information om uddannelsen og det at have en ernæringsassistenelev - til brug for det praktikpladsopsøgende arbejde.

Læs mere

Vidste du at?

ERNÆRINGSASSISTENBOGEN bruges af praktikstedets og eleven i praktikforløbet. Bogen indeholder informaion og øvelser, som bidrager til et optimalt uddannelsesforbløb.

Læs mere